1. Gammelt betræk afmonteres. Såfremt der er behov herfor, renses stel og adskilles for limning. 
Evt. bejdse og lakarbejde kan nu udføres.
 
2. Gjorde monteres med søm.

3. Møbelfjedre påsyes med hampegarn. Snøringen af fjedre udføres række for række, og her bestemmes den fremtidige højde og komfort.
 
4. Hessianlærred slåes på, en stor mængde blår formes. Stormasket lærred lægges på, gennembindes, og kanterne formes og afsyes i hånden 2 -3 gange for at skabe rene linier. 
 
5.  Sædeflade jævnes med finere blår, krølhår og bomuldsvat. Et tyndt bomuldsstof lægges over og slåes fast på stolerammen.
 
6. Bomuldsvat lægges på endnu en gang, møbelstoffet centreres og slåes til på kanter. En agraman (fladt pyntebånd) afslutter betrækningen.

Standen af stellets samlinger (om de skal limes eller ej) og standen af fjederopstilling og sædefladen (blår"puden"), afgør om alle trin er nødvendige eller om mindre kan gøre det.





 
 
Comments